Hos Vestjysk Slamsugning tilbyder vi regelmæssige tømninger af fedtudskillere for erhverv, der tilbereder fødevarer. Uanset hvilken mad-produktion, du beskæftiger dig med, har vi det nødvendige udstyr og erfaring til at håndtere denne tømning. Vi er klar til at hjælpe alle kunder i Vestjylland.

Tømning for alle

Bagerier, pizzarier, restauranter, stor- og industrikøkkener - etablering af en fedtudskiller er lovpligtigt for alle, der foretager erhvervsmæssig tilberedning af mad. En sådan fedtudskiller skal tømmes, når 3/4 af den maksimale beholdning er nået. Det svarer ofte til én gang om måneden. Lovgivningen på området kræver, at der foreligger en kontrakt med en slamsuger om regelmæssig tømning af fedtaffald. Heri skal tømningsfrekvens og anslåede årlige mængder fedtaffald bl.a. indgå.​

Erfaren og fleksibel service

Hos Vestjysk Slamsugning er rådgivning en fast del af vores service. Der stilles en række lovmæssige krav i forbindelse med fedtudskilningen og tømningen af samme. Vi stiller gerne vores erfaring og viden på området til rådighed. Tømning af din fedtudskiller skal ikke forstyrre dine daglige arbejdsgange, og vi bestræber os på at gøre tømningen så anonym for dig som muligt. Det samme gælder ved aftalens indgåelse, så du ikke skal bruge unødig tid på at sætte dig ind i lovgivningen - det klarer vi. Du vil opleve, at vores service sker effektivt og ganske uforstyrrende for dig.

Kontakt os for mere information

Vil du modtage et uforpligtende tilbud på regelmæssig tømning af fedtudskiller, er du yderst velkommen til at kontakte os på telefon 40 25 09 76. Du er desuden velkommen til at skrive en e-mail til post@plr-transport.dk.​

Du her læse mere om slamsugning