Som certificeret TV-inspektør leverer Vestjysk Slamsugning inspektion af højeste kvalitet. Vi lokaliserer og identificerer problemet, hvis du har mistanke om en skade i dit kloaksystem.
Vores udstyr er professionelt, moderne og komplet tidssvarende, så vi altid leverer en optimal inspektion. Vi er beliggende i Outrup, men har kunder i Esbjerg, Varde, Tarm og omegn.
Lokalisér problemet med en TV-inspektion
Oversvømmelse, brud på kloakrør, forstoppet kloak eller mistanke om rotter - TV-inspektion med kloak-TV er relevant i forbindelse med udbedring af en lang række forskellige problemer. Vi har lang erfaring med håndtering og brug af denne teknik. Vores udstyr er moderne, og vi tilbyder bl.a. 3-D scanninger og optagelser.
Det giver os den bedste repræsentation af problemet i dit kloakrør. Ophobning, læk eller andre skader kan forårsage omfattende og langvarige skader, hvorfor hurtig udbedring og reparation kan spare dig for store omkostninger. Efter inspektion og lokalisering er vi i stand til at målrette reparationen, så resultatet optimeres.